Ved du hvordan du samarbejder med din lunefulde hjerne? For at præstere har du brug for en stærk og hurtig hjerne. Overophedede hjerner arbejder langsomt, og mange af os kommer til at presse vores hjerner så meget, at vi sænker vores tempo, uden at vi opdager det.
Vi befinder midt i et samfundsskifte fra industrisamfund til videnssamfund, og vi har endnu ikke lært at passe på vores hjerner i videnssamfundet. Vi leder vores virksomheder, som var det maskiner, der skulle producere viden.
Det er menneskelige hjerner, der "producerer" viden, og som leder har du ansvaret for at tilrettelægge arbejdet hjernesundt, så medarbejdernes hjerner er klar til at levere viden.
Som medarbejder har du et lige så stort ansvar for at have en sund hjerne. Du er leder i dit eget liv, og du er lige så ansvarlig som din leder for at tilrettelægge dit arbejde hjernesundt. Alternativet er, at du kommer til at skabe et (ofte unødvendigt) pres på din hjerne.
Hjernefablen viser dig forskellen på sundt og usundt pres, og den åbner dine øjne for det store potentiale, der gemmer sig i din hjerne.
Du får videnskabeligt funderede fakta serveret i et varmt fabelsprog, der aktiverer din huskemotor, så din nye viden lagrer sig automatisk i din langtidshukommelse, mens du læser. Og så introducerer bogen dig til en hemmelighed, der afslører, hvordan du kan skabe mere tid.